Noget jeg selv synes har været virkelig spændende i mit eget arbejde med egoet, har været opdagelsen af hvor svært det er at slippe smerten, fordi der i egoet er en eller anden form for afhængighed af den. Der er blevet ved med at sidde en krog fra mig i smerten, en krog jeg selv har holdt, som jeg kunne slippe hvis jeg ville. Så uanset hvor virkelig træls jeg har synes den smerte jeg har følt har været, så har der altså samtidig været en form for tilfredsstillelse ved at føle den.

Den del af mig, som føler en tilfredsstillelse ved smerte, er den del af mig som er blevet fortalt at smerte er bedre end ingenting. At smerte trods alt er en form for opmærksomhed. At opmærksomhed er kærlighed og derfor må smerte være lig med kærlighed. At kalde den del af os selv for offeret er nemt og kan hurtigt komme til at lyde meget ukærligt. Men offeret er også uskyldigt, offeret er ikke opstået ud af ondskab eller skumle bagtanker. Alle de spøjse ting vi har med os, sorte eller hvide, er alle sammen opstået ud af ønsket om at modtage kærlighed.

Fordi jeg i mig selv har en overbevisning der hedder at smerte er lig med kærlighed, så sker der også det at hvis smerten ikke bliver påført mig i det ydre, så sørger jeg selv for at fodre mig med smertefulde tanker og følelser, fordi der et sted i mig, er noget der tror at det sådan det føles at blive elsket.

Det vil sige, at jeg fx kan gå og fortælle mig selv alle mulige skrækkelige ting om hvad der måske kan ske i fremtiden. Om hvad der mon kan ske for dem jeg holder af. Eller gentage gamle historier fra mit liv, hvori jeg også kan frembringe en følelse af smerte. Historier om skam, skyld, tab af ansigt, tab af kærlighed. Der er virkelig mange mulige versioner af smertefulde tanker i os, skabt fordi vi i os selv tror, at det er en version af kærlighed.

Da jeg opdagede at egoet i mig, rent faktisk på en mystisk måde nød smerten, blev jeg meget nysgerrig. For her havde jeg arbejdet og arbejdet med mig selv, for at slippe smerten og var ret sikker på at her måtte egoet og mig da trods alt være på samme side. Men jeg opdagede at egoet klamrede sig til smerten, for hvor skulle opmærksomheden så komme fra, hvis den ikke kom fra at det gjorde ondt?

Det egoet ikke ved, er at på den anden side af smerten, er der sådan en ro, en fantastisk følelse af ren væren, som langt langt overskygger den syge tilfredsstillelse som egoet føler ved at være i smerten. Men egoet kan først slippe smerten, når det ved at det får sin opmærksomhed og kærlighed et andet sted fra.

Så elsk dig selv, elsk også egoet du er udstyret med. Vær så venlig som du kan være overfor dig selv, behandl dig selv præcis lige så kærligt som du behandler andre. Så tør egoet nemmere slippe smerten og du er fri til at være dig selv fuldstændig som du er, uden at du behøver trækkes med egoet domme og bekymringer over dit liv.

At være afhængig af smerte er ikke en ny ting. Rigtig mange er i forhold, i jobs, i alle mulige konstellationer i deres liv, som opleves smertefulde for dem. Når du ser at det kun handler om at du skal erstatte en måde at få kærlighed på, med en anden, altså begynde at elske dig selv i stedet for at skabe smerte i dit liv, så vil du føle en ubeskrivelig lettelse og et helt nyt liv kan begynde for dig. God rejse!

Kraftdyrstegning

Få guide til ego og intuition

Når du tilmelder dig mit nyhedsbrev, vil du modtage 5 mails, hvori du lærer hvordan du nemmere kan skelne mellem hvad der er dit ego der taler i dig og hvad der er din intuition.

You have Successfully Subscribed!