Nogle gange kan jeg godt få det sådan, at jeg gerne vil have at tingene i mit liv løser sig i den rækkefølge jeg kunne tænke mig. Jeg kan virkelig godt lide orden og systemer og det passer mig godt i min hjerne, at ordne ting i rækker, kolonner og kasser og så kan jeg tage tingene frem og få styr på det, i den rækkefølge jeg synes er passende. Det er også den side af mig som elsker matematik og fysik. Den side som får kriller i maven når jeg ser en smuk ligning. Deroveni kan man lægge et så charmerende karaktertræk som stædighed og lets face it, et skud selvhøjtidelighed og vi har beskrivelsen af en ret (sorry) nørdet person. Mit ego er ikke meget anderledes fra andres, det kan være præcist lige så rigidt og kedeligt som resten af verdens.

Så når jeg står overfor nogle store sten i mit liv, så kan jeg blive præcis ligeså anal og irriterende som alle andre. Jeg vil gerne fra punkt A til B og på den måde som jeg har bestemt mig for inde i mit hoved. Når jeg så er i punkt B, så gør jeg sådan og sådan og så kommer jeg til C. Mens jeg bevæger mig igennem livet i den her punktform, så vil jeg naturligvis huske mig selv på, at det først er når jeg når det NÆSTE punkt at jeg rigtig må slappe af og nyde det. Ikke nu. For lige nu er der nogle vigtige, alvorlige, ting der skal ordnes, af vejen, før at jeg sådan rigtig kan grine og have det sjovt.

Heldigvis tager livet røven på mig konstant. Det her sidste år af mit liv har været en stor lektion i ikke at planlægge, være åben og flydende og slippe, slippe, slippe egoets stive idéer hele hele HELE tiden. Jeg havde planlagt præcis hvordan det skulle være og vupti, så bliver det hele fuldstændig omvendt og naturligvis helt fantastisk.

For et par uger siden var der endnu en praktisk ting jeg indædt havde bestemt mig for skulle løses, før jeg kunne gå videre til noget andet som var virkelig sjovt og dejligt. Jeg var helt bestemt besluttet og kunne under ingen omstændigheder overtales til at ændre mening, for den rækkefølge jeg havde bestemt tingene skulle foregå i, var jo selvfølgelig den mest fornuftige og logiske måde at gøre tingene på.

Men så kom jeg til at have det så sjovt at jeg glemte min dumme regel og idé. Jeg havde det så sjovt at jeg tænkte “Ah, fuck it!”. Og så sprang jeg direkte ud i det skægge og bestemte mig for at give slip på det, som få sekunder inden, død og pine SKULLE løses i mit liv for at jeg kunne bevæge mig videre til det dejlige. Det interessante er faktisk at jeg nu, meget kort tid efter, næsten ikke kan huske hvad det var der var så vigtigt, at jeg satte ret meget af mit liv på stand by for at få det løst.

Min fantastiske elev sagde: A watched pot never boils. Og det var lige præcis det jeg kunne mærke skete. Jeg holdt op med at slå hovedet imod stenen, og bestemte mig for at begynde at have det sjovt lige der hvor jeg var og tage de dejlige ting ind i mit liv som stod i kø for at være der. Energien omkring den store sten der stod og spærrede for resten af mit liv, løste sig op, fordi jeg holdt op med at stå og stirre indædt på den.

Vi tror fejlagtigt at livet er for evigt, det er det ikke. Husk at spise lagkagen før rugbrødet og vend ryggen til stenen, i stedet for at prøve slå den itu med din stædighed. Slip slip slip dine idéer og tanker om hvordan tingene skal være, hvis du gør det, så vil livet overraske dig og belønne dig i tusindfold. Stol på mig og stol på at livet vil dig det godt, jeg kan garantere dig for at du bliver behageligt overrasket.

Kraftdyrstegning

Få guide til ego og intuition

Når du tilmelder dig mit nyhedsbrev, vil du modtage 5 mails, hvori du lærer hvordan du nemmere kan skelne mellem hvad der er dit ego der taler i dig og hvad der er din intuition.

You have Successfully Subscribed!